Nyerup sier i sine kommentarer til denne visa at benevnelsen kjæmper har vunnet hevd ved Vedels bruk av ordet. Han syntes også å innlemme riser, jetter, folk av overordentlig størrelse og styrke samt stridsmenn, krigere og helter i dette begrep. Vi kan bare finne oss i det.
Her i Turneringen får vi tjugeseks kjemper presentert med skjoldmerker og våpen.
De vare syv og syvsindtyve
der de drage ud af Hald,
og der de komme til Brattingsborg
der sloge de deres tjald
-Det donner under ros
de danske hovmänd der de utride
Kong Nilaus stander på höyen tind
og ser han ud så vide:
hvi haver de kjämper deres liv så fal
at dem lyster her at stride
“Hör du, Sivard Snaresvend!
Du haver vanket så vide
du skal friste disse Kjämpers vaaben
og til dem under tjalden ride”
Det var Sivard Snaresvend
han ind under tjalden tren
“I ere min herre velkommen
I dannerkongens mänd
I lade det Eder ikke fortykke
I tage det ikke for spe
dysten så ville vi sammen pröve
Eders vaaben I lade mig see
Der stander i det förste skjold
en löve vel saa stärk
med kronen af det röde guld;
det er kong Dideriks märke
Der skinner i det andet skjold
en hammer og en tang
dem förer Vidrik Verlandsön
han slaaer og griber ingen til fange
Der skinner i det tredje skjold
en gam saa röd som guld
den förer Helled Hogen
han er en kjämpe tilfulde
Det skinner i det fjerde skjold
en örn og han er röd
den förer han Olger Dandske
han hugger de kjämper til döde
Det skinner i det femte skjold
siddendes hög på hald
Den förer Mester Hildebrand
han vover med kjämper et fald
Det skinner i det sjette skjold
linden den er grön
den förer unge hr. Humble
dronning Ellines äldste sön
Det stander i det syvende skjold
en skjön forgylden spore
den förer han hr. Hogen
fordi han vil väre tilforne
Der skinner i det ottende skjold
tre pile og de ere hvide
dem förer han Vidrik Stagesön
man maa vel på hannem lide
Der stander i det niende skjold
ulven alt saa stärk
den förer han unge Ulf van Jern
han bruger saa stort hofverk
Der stander i det tiende skjold
en fedel og saa en bue
dem förer han Folker Spillemand
han vilde drikke og ikke sove
Der skinner i det ellevte skjold
en lindorm end saa led
den förer Orm Ungersvend
han frygter for ingen mands vrede
Der kom frem det tolvte skjold
der skinner på brändende brand
det förer han Brand hr. Bifferlin
gjennem herrrers og försters land
Der stander i det trettende skjold
en tavl saa röd af guld
den förer Harald Griske
han er en staldbroder huld
Der stander i det fjortende skjold
en kappe og en kjölve
dem förer den munk broder Alsing
han kunde de kjämper stille
Der lagdes frem det femtende skjold
der skinner tre dragne svärd
dem förer Esmer konnings sönner
i al deres härrefärd
Der blev seet det sextende skjold
en ravn med vinger hin brune
den förer rigen Raadengaard
som vel kunde digte og rune
Der skinner paa det syttende skjold
en hest og end saa hvid
den förer greve hr. Guncelin
han beder slaae og ikke bide
Der skinner i det attende skjold
et vildsvin og en mand
det förer den greve af Bjergelide
sit svärd vel röre kan
Der skinner i det nittende skjold
en hund og end saa rask
den förer Öisten Kjämpe
han er en vovehals
Der skinner i det tyvende skjold
en rose bland de ris
hvor hr. Nordman kommer i strid
der vinner han stor pris
Der stander i det neste skjold
en kjedel er af kobber
den förer hr. Mogens Olgersön
han vinder baade slotte og borge
Fremkom andreogtyvende skjold
med solens förgylde märke
det förer han Asbjörn Milde
han lärer de kjämpers ryg at verke
Det var det tredietiltyvende skjold
en arm udi en länke
det förer hr. Alvor Lange
han plejer for kjämper at skjänke
Der skinner i det näste skjold
det skinner i et svärd
det förer hr. Humble Jersing
han er det fuld vel värd
Det skinner i femteog tyvende skjold
en falk og den er graa
den förer kjämpen allerbedst
som kaldes Iver Blaa
Der skinner sjetteogtyvende skjold
der skinner i et spyd
det förer lille Mimring Tan
for ingen vil han flye
Slig kjämper og märker vare her
hvo kan dem alle fortälle?
Det var Sivard Snaresvend
han kunde ikke länger dväle
“Er her nogen af Dannerkongens mänd
som dysten lyster at ride
han töve ikke for länge
han möde mig paa den hede
Hvilken af Eder, I dandske hofmänd!
Som dysten kan ride som bedst
med hannem vil jeg stride i dag
om begge vore gode heste”
De kjämper kasted terning på tavelbord
den terning randt saa vide
og det faldt ungen hr. Humble til
han skulde med Sivard stride
Hr. Humble slog det tavlbord sammen
ham lysted ikke länger at lege
det vil jeg forsanden sige
hans kinder bleve saa blege
-Det donner under ros, de dandske hofmänd der de utride
