Svend Vonved er musiker og vil helst ikke sendes ut for å hevne sin fars død, men slipper ikke unna. Selv om han er livredd.
Hans mor galdrer så han ikke skal dø i strid, og ivei bærer det på hesteryggen.
Visa består av flere seksjoner og har ikke den logikken som mange av de andre kjempevisene inneholder.
Nyerup sier: Denne vise er saa aldeles forvansket, kommet til vore tider, at det neppe er muligt at faae den nogenledes bragt i den stand som den omtrent kan være kommen af forfatterens haand.
Intressant er at Svend bruker gåter for å finne fram til Vidrik Verlandsøns feste, og at han vraker sin morbrors gode tilbud om ære, hus og vern. Svend er virkelig en annerledes kjempe!
Kalles også Sven Svanehvit i Norge.
Svend Vonved sidder i bure
han slaar paa guldharpen prude
han slaar guldharpen under skind
hans moder kom der gangendes ind
-Ser dig ud, Svend Vonved
Ind kom hans moder Adelin
hun maatte vel være dronning fin:
“Du skal dig, Svend Vonved! udride
med andre kjæmper at stride
Og du skal hævne din faders bane
en anden maa du din harpe laane
den stund du rider af landet hen
det er mit raad, min kjære søn!”
Svend Vonved binder sit sværd ved side
med rike kjæmperat stride
“Naar maa jeg lade blænde vin?
naar maa jeg vente komme din?”
“Naar stenene tage til at flyde
og ravne begynde at vorde hvide
da maa I vente Sven Vonved hjem
alle mine dage kommer jeg ikke igjen”
Fru Adelinblev i sind saa vred:
“Jeg hør, min søn at du est ræd
I hvor du rider af vejen fram
da faae du baade last og skam”
Og hand klapped hende paa hviden kind:
“Stiller Eder nu, kjær moder min!
I ønske mig ingen usejr at faae!
I vide ikke hvor min rejse kan gaae”
“Da skal jeg dig galdre idag
aldrig skal dig nogen mand skad:
sejer udi din høje hest!
sejer i dig selv allermest!
Sejer i haand og sejer i fod!
og sejer i alle dine ledemod!
Signe dig Gud sante dtrotten dyre
han skal dig bode vogte og styre!
Han skal dig vogte og bevar
saa visselig skal du ej ilde fare.
Her haver du det haarde sværd
der lid ikkun paa i herreferd!”
Svend Vonved tog til orde igjen:
“Nu hævner jeg min faders bande min
herre og svend jeg slaaer ihel
saa fanger jeg min faders skjel”
Sven Vonved binder sit sværd ved side
hannem lyster med kjæmper at stride
saa saare underlig var hans forde
ingen mand hannem møte torde
Hans hjelm den var blinkend
hans spore den var klinkend
hans hest den var springend
selv var han den herre saa svingende
Han red i dage han red i tre
ingen by saa kunde han see
“Eja!” sagde den unge mand:
“Er her ingen by i dette land?”
Han red sig ad vejen fram
der møter hannem hr.Thule Bang
hr. Thule med sine sønner tolv
de vare alle riddere bold
Svend Vonved rykte sit sværd fra side
da lysted ham med kjæmper at stride
først da vog herr Thule selv
og siden alle hans sønner tolv
Svend Vonved binder sit sværd ved side
hannem lyster frem bedre at ride
han red sig frem under lide
der saae han Dyre Karl bide
Bassen havde han paa sin bag
og bjørnen var i armen lagt
hver den finger han havde paa sin haand
der spiller baade harer og hind
“Hør du, Dyre Karl! del med mig
eller med magt jeg tager fra dig
vad heller vil du dyrene med mig skifte
eller med mig om livet fegte?”
“Langt heller vil jeg slaaes med dig
end du skall faaw mit bytte fra mig
ret aldrig blev mig budet det bud
siden jeg Esmer konning vog”
“Vog du Esmer konning fin
da vogst du kjære fader min
jeg tager for ham ingen anden bod
du bøde for hannem med med dit blod
De skreve kredsen i sorten jord
de helte vare begge saahaarde
det vil jeg forsanden sige
de vilde hinanden ej vige
De fætede i dage de fægtede i to
den tredie gjorde de ligesaa
men førend fjerde dag kom til kvelde
da monne han Dyre Karl fælde
Svend Vonved binder sit sværd ved side
hannem lyster da videre at ride
han red frem for de store høje
han saae hvor hyrden fæet mon drive
“og hør du hyrde sig du mig
hvis er de fæ du driver for dig?
hvad er trindere end et hjul
og hvor da drikkes den fejreste hjul?
Hvor staaer der fisk i flode?
hvor er fogel røde?
hvor blander man den beste vin
hvor drikker Vidrik med kjæmper sin?
Alt sad hyrden og tagde saa stil
han kunde slet intet svare dertil
Svend gav ham slag saa tunge
der slap ud lever og lunge
Saa kom han til den anden hob
der sad en hyrde ved en grob:
“Hør du goden hyrde! du sige mig
hvis er det fæ du driver for dig?”
“Hisset det ligge baade borge og fæste
og der plejer kjæmper altid at gjæste
der boer en mand heder Tyge Nold
og han have sønner de ere tolv”
“Hør du kjæreste hyrde god!
du bed Tyge Nold at komme herud”
Han tog en guldring af sin arm
han satte den paa den hyrdes arm
Svend Vonved kom der nærmere frem
da skifted de deres bytte blandt dem
nogle vilde have hans gode sværd
og nogle hans harnisk og hest saa bert
Svend Vonved undte sig selv allerbedst
selv vilde han have sin gode hest
sin brynie og glavind vilde han ikke miste
før vilde han kampen med dem friste
“Havde du end tolv sønner til de tolv
og stod imellem dem alle selv
før skulde du vride vand af staal
Før du skulde qviste mig til det maal”
Saa tog Svend Vonved sin hest med spore
han sprang over baade porte og mure
Og saa vog han herr Tyge Nold
dertil hans unge sønner tolv
Saaa kasted han sin hest omkring
Svend Vonved den unge ædeling
og han red frem ad bjerge og dale
ingen mand kunde han komme til tale
Saa kom han til den tredie flok
der sad en hyrde med gule lok
“Hør du goden hyrde med dine faar
du give mig nogle vise svar!
Vad er trindere end et hju?
og hvor da drikkes den bedste jul?
hvor gaaer solen hen til sæde?
og hvor hviler død mands fødder?
Hvad opfylder alle dale?
og hvad klæder bedst i kongesale?
hvo raaber højere end en trane?
og hvad er hvidere end en svane?
Hvo bærer skjægget paa sin bag?
og hvo bærer næsen under sin hag?
Hvad er sortere end et slaa?
og hvad er raskere end et raa?
Hvor er vel broen bredest?
og hvem er mennesken ledest?
og hvor da findes den højeste vej?
og hveden kommer den koldeste drik?
“Solen er trindere end et hjul
i himlen holdes den favreste jul
for vesten gaar solen til sæde
for østen hviler den døde mands fødder
Sneen fylder alle dale
og manden klæder fejrest i sale
torden raaber højere end trane
og englene er hvidere end svane
Viben bærer skjægget i sin nakke
torlden har næsen under sin hage
synden er sortere end et slaa
og sindet er raskere end et raa
Isen er broen bredest
og padden er mennesket ledest
til Paradis gaar den højeste vej
forneden driver den koldeste drik”
“Nu haver du raadt mig vise svar
alt det som jeg gav dig fore
og nu troer jeg dig allerbedst
at du vil vise mig kj’mper flest”
“Jeg viser dig til Sønderborg
der drikke de kj’mper mjød uden sorg
der finner du riddere og kjæmper flere
som sig tør fuld vel sig værje”
Han tog en guldring af sin haand
han vejed vel femten pund
den gav han den gamle hyrde
at hannem kjæmper vise torde
Svend Vonved kom der ridende i gaard
udstaaer han Randulf svøbt i maard:
“Hør du dig du horesøn!
hvad vil du gjøre her i mit land?”
“Jeg vil med min ene haand
rykke fra dig alle dine land
jeg vil med min eneste taa
slaae dig alle dine borge ifra
“Du skal ikke med din haand
tage mig mit eneste land
langt mindre skal du med din taa
tage mig mine ringeste borge fra
Du skal ikke med nogen din finger
slaae mig et mit ledemod sønder
jeg er dig alt for voxen og stærk
det skal du strax vel af mig mærk
Svend Vonved drog sit sværd fra side
det var hans lyst med Randulf at stride
først da vog han Randulf selv
og siden Strandulf med fuld godt skjel
Saa vog han store Ege Under
saa vog han Ege Karl, hans broder
saa vog han meden det vandt og randt
saa vog han alle sine fiender paastand
Svend Vonved stak da sværd i skede
han agted endda videre at ride
han fandt paa den vildende mark
en kjæmpe som var jo saa stærk
“Sig mig ædle ridder god!
Hvor da staaer der fisk i flod?
hvor da skjænkes den bedste vin?
og hvor drikker Vidrik med kjæmper sin?”
“For østen staaer de fiske i flod
for norden drikkes den vin saa god
i Halland finder du Vidrik hjemme
med sine kjæmper og mange svenne”
Svend Vonved tog guldringen af sin barm
han satte den paa den ridders arm:
“Du sig, du varst den sidste mand
der guld udaf Svend Vonved vandt”
Svend Vonved red for højen tinde
han bad de vægtere lægge sig ind
ingen af dem ud til ham ginge
saa monne han over muren springe
Saa bandt han sin hest ved tove
og gik der ind i borgestue
han satte sig selv der øverst til bord
og taled ikke et eneste ord
Han drak og aad og fik sig mad
og ikke spurgde han kongen ad
“aldrig var jeg udi den færd
hvor saa forbandede tunger var”
Kong Vidrik taler til kjæmper fem:
“Binde I mig denne galne svend!
binde I ikke den fermmede gjæst
I tjene mig ikke allerbedst”
“Tag du fem og saa tyve dertil
du kom og selv udi det spil!
en horesøn da bliv du dig
uden saa er, du binder mig
Esmer konning min kjær fader
og stolten Adelin min moder
de mig det saa haardt forbøde
jeg skulde mit guld paa skalke forøde”
“Var Esmer konning din fader
og fru Adelin din kjær moder
Svend Vonved est du, kjæmpe skjøn
dertil min kjære søstersøn
Svend Vonved! vil du hos mig være
dig skal times baade heder og ære
hvor du dig i landet fare
mine riddere skulde paa dig vare
Mit guld skal være for dig uspart
naar du vil gjøre din hjemfærd”
Men dette lysted hannem ej at høre
hjem til sin moder vilde han fare
Svend Vonved red ad vejen fram
han var i huen saa meget gram
han kom der ridende i gaarde
der stode tolv troldqvinder fore
De stode for hannem med rok og ten
de sloge ham over hans skinneben
Svend Vonved kasted sin hest omkring
de troldqvinder slog han i en ring
Han slog de troldqvinder som de stod
de finge af hannem saa liden bod
hans moder nød den samme lykke
hun blev huggen i femten stykker
Saa gik han udi højeloft ind
han aad og drak den klare vin
saa slog han guldharpen saa længe
at sønder gik alle de strænge
Saa red han sig op paa land
fæsted sig saa skjøn en lilievand
hendes fader hed kong Sigfred
hannem tog den lindorm led
-See dig ud, Svend Vonved!
