Graamand er Sivard Snaresvend sin balstyrige hest og visa handler i stort om den. At Sivard har drept sin stefar stemmer overens med Vilkinasagaen, der Sigurd Svend tar livet av sin fosterfar Mimer.
At både hesten og Sivard dør i siste verset kommer an på om linjen: Sivard drev for sadelbue innebærer at han ikke overlever hestens hopp. Etter Svenska Akademins ordbok: En stridande ryttare under 1200- och 1300-talen satt innesluten i en sadel med høga sadelbågar.
At Graamand dør er sikkert; han bryter ryggen i to og dermed forandrer seg omkvedet fra
-Saa listelig render Graamand under Sivard til
-Saa sørgelig render Graamand under Sivard.
Sivard han slog sin stedfader ihjel
alt for sin moders bedste
og nu lyster Sivard til hove at ride
og lykken saa vil han frist
-Saa listelig render han Graamand under Sivard
Det var Sivard Snaresvend
gaaer for sin moder at staae:
“Hvad heller skal jeg fra Eder ride
eller skal jeg gaaae?”
“Ikke skal du fra mig gaae
om hesten dig bære kan
jeg skal give dig hesten god
som hofdrenge kalde Graamand”
De ledte hesten af stalden ud
forgyldt saa var hans grime
hans øjen var lyse som klaren stjerne
og ild sprang af hans mile
Sivard kasted af sine handsker smaa
hans hænder vare mure-hvide
og selv gjorded han sin gode hest
paa svenden torde han ikke lide
Det var Sivards kjære moder
var klædt i kjortel rød:
“Sivard det er min største sorg
at hesten skal bli din død
Og hun fulgte hannem saa langt af led
hende i hjertet var saa ve:
“Du vogte dig vel for Graamand din hest
han kan saa mange sned”
“Hør I det, min kjære moder!
og I tør ikke saa qvide
men I hvare født saa rask en søn
saa vel sin hest kan ride”
Graamand han tog ad porten ud
saavel over bække som bro
saa trøst den svend i sadelen sad
hans støvle stod fulde af blod
Hesten han render ad heden ud
frem for de brede tinge
det undrede folket paa tinget stod
den hest han kunde saa springe
Udi femten nætter og femten dage
rænder han over bjerg og dale
han kom for saa højt et hus
portene vare i laas med alle
Han konning stander i højen Bern
og seer han ud saa vide:
“Hisset ser jeg en drukken hofmand
sin hest kan han vel ride
Det er enten en drukken hofmand
som kan sin hest vel ride
eller det er Sivard, min søstersøn
og han haver været i stride”
Graamand han tog mile for tand
og han sprang over de tinde
der frygted baade fruer og jomfruer fore
saa mange som vare derinde
Der blegned fruer og skjønne jomfruer
under deres skarlagen skind
dan-kongen gaaer saa gladelig
imod kjær søstersøn sin
Det var Dannerkonning
og saa tog han oppaa:
“I tale mig til de skytter gode
de lader den port opslaae”
Det var Sivard Snarensvend
han ind af porten red
vel tredive vare de fadeburs-qvinder
der daanede for hesten i knæ
Kongen taler til sine mænd:
“Jeg beder I gjører Sivard godt
det vil jeg forsanden sige
han taaler jo ingen spot”
Det var Sivard Snarensvend
han lod sin hest der springe
vel femten meter over højeste mur
saa fik hans liv en ænde
Sivard drev for sadelbue
og Graamands ryg i to
alle da græd de i kongens gaard
og ingen var det som lo
-Saa sørgelig rendte han Graamand under Sivard
