Nyerup sier at visa om Olger Danske og Burmand har innehold hentet fra en franske roman “Ogter le Danois” som finnes fra det trettende århundrede eller muligvis fra en og samme kilde.
At de to kjempene setter seg og hviler og snakker sammen mitt under kampen forekommer også i ridderromaner hvilket Saxo også bekrefter i en av sine bøker.
Burmand framstår som muslim og Olger som kristen. i samtalen vil Burmand at Olger skal tro på Mahomad, i så fall skal han bare ta Olger til fange. Olger sier nei takk og som omkvedet røper, tar livet av Burmand i dysten.
Burmand holder i feldten ud
han lader sit skjold vel skinne
sender han bud til Iselands konge
for han haver dotter hin venne
-Olger danske han vandt sejer af Burmand
” Hør du Iselands konning god!
Du hør hvad jeg siger dig
du skal give mig datter din
og skifte dine lande med mig
“Du skal enten give mig datter din
og skifte med mig dine lande
eller du skal skaffe den kjæmpe god
som mig i strid kan bestande”
“Jeg haver mig ikke datter uden en
Jomfru Gloriant de hende kalde
jeg haver hende kong Karvel trolovet
jeg troer hannem vel med alle
Jeg haver hende en konge bortgiven
kong Karvel saa er hans navn
han kan hende ikke for dig værge
da ganger hun dig tilgavn”
Det var Iselands konning
han ganger i buret ind
det var Jomfru Gloriant,
hun stander hannem op igjen
“Hør du allerkjæreste datter min
og her er tidende af ny
Burmand holder i feldten ud
han monne efter dig bie
Burmand er saa haard en helled
og han farer ikke med tant
han vil endelig have dig
uden nogen vil hannem bestande”
Det var Jomfru Gloriant
hun vilde ikke længer tie:
“Her er en fange i taarnet inde
jeg tænker han skal hannem bie”
Det var Jomfru Gloriant
tager over sig kaaben blaa
saa gaar hun sig til det fangetaarn
som alle de fanger laa
Det var Jomfru Gloriant
hun raaber over alle de fanger:
“Hør du goden diger danske!
og est du før at gange?
Est du levende Olger Danske?
jeg siger dig paa minsand
det er en trold begjerer mig
og det er sorten Burmand
Ikke vil jeg den fule gast
jeg lover mig en kristen mand
kan du ham i kamp overvinde
saa ganger jeg dig tilhaand”
“Her haver jeg ligget i femten aar
i baand og haardt en fange
vel vorde Eder Jomfru Gloriant!
at I vilde til mig gange
Her haver jeg ligget i femten aar
og lidt baade hunger og tørst
saa liden er min formue nu
at stride motd trolden først”
“Hør I goden Olger Danske
I hjelpe mig af denne nød
førre jeg tager den lede trod
langt heller da var jeg død
Manden er grum og hesten er gram
det siger jeg Eder forsand
jeg haver det hørt og spurgt forvist
han bider med ulvetand
Og hverken ville de andet æde
en kjød af kristen mand
ikke da ville de andet drikke
end blod med ædder blandt”
“Eders fader gav Eder saa fin en mand
kong Karvel saa er hans navn
kan han Eder ikke for trolden værge
saa ganger I mig tilhaand
Vel Eder Jomfru Gloriant!
at I vilde til mig gange
I give mig spis og driksaa god
jeg bryder mot Burmand en stang
Kunde I flye mig min hest igjen
dertil min brynje og sværd
jeg gjorde det for Eders skyld
jeg red med hannem en færd
Kong karvel han er min staldbroder tro
han skl det visselig spørge
førre skal jeg lade mit liv
før Burmand skal Eder hjemføre”
” Jeg vil skaffe dig kosten god
den bedste dig lyster at æde
saa giver jeg dig din hest igjen
som dig lyster bedst at ride
Jeg vil give dig sværd saa stærk
som dig lyster at binde ved side
dertil fanger du glavind fast
som du maa vel paa lide”
Hun tog Olger af det taarn
de lade hannem klæder skjære
de satte hannem øverst til bord
og lode da maten indbære
Burmand kom der ridendes i gaard
han agted den jomfru bortføre
Olger Danske han mod hannem red
han fikhannem andet at gjøre
De fegted i dage, de fekted i to
den tredie dag til qvelde
saa satte de dennem paa en sten
der vilde de kjæmper hvile
Det var goden Burmand Kamp
han taler til Olger Danske:
“Vil du troe paa Mahomed
da tager jeg dig til fange”
Det da svared Olger Danske
han gad det ikke lidt:
“Naar du kommer til helved hen
sig at Olger sendte dig did”
Tilsammen rede de hellede paany
de vare begge saa stærke
sønder da gik deres gode hjelm
og glavindet fløj langt i marke
De stridde saa lenge de stridde saa haardt
de vare begge trætte og møde
slagen blev han Burmand Kamp
han faldt til jorden død
Olger red til den skjønne jomfru:
“I tage Eders fæstemand
jeg haver dræbt med mit gode sværd
den fule forgiftige aand
-Olger Danske han vandt sejer over Burmand
