Viser om småvokste som utfordrer kjemper og øvrighet fins i nordisk balladetradisjon der visa om han Liten og Lagje Liten har sin plass.
Mimmering Tand blir stallbror med kjempen Vidrik Verlandsøn og dermed hans like.
Navnet Mimmering er også navnet på kjempen Vidrik Verlandsøns sverd og ordet Tand sier Nyerup er en forvrengning av det gamle “thegin”, degn; et annet ord for kriger.
At Mimmering er liten av vekst bedømmer Vedel: Endog han haver været liden, saa haver han dog holdt sig til de bedste og indlagt sejr med de vildeste. Her kommer han ifærd med en kjæmpe som spotter ham fordi han ikke var saa voxen i kroppen. men han lærer denne kjæmpe at styrke og manddom er ikke bundet udi skindet og kjødet, men staaer meget mere udi mandeligt hjærte mod og behændighed.
Her kan vi idag bare bare bifalle Vedel.
Mimmering var den mindste mand
som fødder var i konning Carls land
Den mindste mand
som fødder var i kong Carls land
Førend han blev til verden baaren
da var hans klæder til hannem skaaren
Til verden baaren
da var hans klæder til hannem skaaren
Førend han nam at gange
da bar han brynie hin tunge
Nam at gange
da bar han brynie hin tunge
Førend han nam at ride
da bandt han sværd ved side
Nam at ride
da bandt han sværd ved side
Det første han kunde bære sit sværd
da var han en kjæmpe værd
Bære sit sværd
da var han en kjæmpe værd
Saa gik han til strande
som købmænd laae for lande
Til strande
som kjøbmænd laae ved lande
Han saae sig under lide
hvor en ridder monne ride
Under lide
hvor en ridder monne ride
Han kom rendendes saa hastig fram
hans hest var som en løve gram
Hastig fram
hans hest var som en løve gram
“Hør du ridder saa favr og fin!
behøver du ikke en liden skjolddreng?
Favr og fin
behøver du ikke en liden skjolddreng?”
“Mig synes du er baade liden og ung
du kan ikke bære min brynie tung
Liden og ung
du kan ikke bære minn brynie tung”
Mimmering vredes ved det ord
han slog den ridder fra hest til jord
Med det ord
han slog den ridder fra hest til jord
End gjorde han hannem mere men
han slog hans hoved mod en sten
Mere men
han slog hans hoved mod en sten
Saa satte han sig op at ride
med andre kjæmper vilde han stride
Op at ride
med andre kjæmper vilde han stride
Der han kom i grønnen lund
der møtte hannem Vidrik Verlandsøn
I grønnen lund
der møder hannem Vidrik Verlandsøn
“Vel mødt her, du ridder god
vil du fegte for en skjøn jomfru?
Ridder god
vil du fegte for en skjøn jomfru?”
Det svared Vidrik Verlandsøn:
“Jeg møder dig om jeg er en mand
Vidrik Verlandsøn:
Jeg møder dig om jeg er en mand”
De fekted i dage de fekted i to
ingen af den anden kunde sejer faae
De fekted i to
ingen af den anden kunde sejer faae
Saa svore de sig i staldbrødrelag
og det skulde vare til dommedag
I staldbrødrelag
og det skulde vare til dommedag
Hvor kunde det vare den tid saa lang?
Det kunde ikke vare til aften kom
