Denne visa er trykt i Vedels utgave år 1643 og består av en sammenblanding av flere forskjellige sagn. Syv sier i sin forklaring:
Den maa være digted efter den anledning, som findes i den gamle vise om munk broder Alsing.
Denne munk spiller en stor rolle i fortellingene om Mester Hildebrandt. Nyerup kaller munken i denne versjonen for en “Haandfast uregjerlig munk, maaske i et dansk kloster”
Ja, uregjerlig blir han sannelig.
Der ligger et kloster for oven den skov
det bærer forgyldte fløje
der ligge for de kjæmper tolv
de vilde det kloster forøde
Der ligge for de kjæmper tolv
de vilde det kloster forøde
de sloge ihjel baade oxer og køer
som de munke skulde have til føde
Munken ud af vinduet saa
der revned bjelker og mure:
“Ere de kjæmper ej flere end tolv
saa vel vil jeg dennem styre”
Og munken taler til sin dreng:
“Du henter min ind min kølve
jeg vil mig i skoven gaae
de kjæmper vil jeg stille”
Femten far de den kølve inddroge
vel flere og ikke færre
munken løfted hende med fingre to
saa lettelig kunde han den bære
Munken tog kolven paa sin bag
ad skoven monne han gange
der møtte hannem de kjæmper tolv
de vilde ham gribe og fange
De skreve kredsen paa den jord
og qvade hver anden en vise
det vil jeg Eder forsanden sige
der var saa bedsk en lejse
Først vog han fire, saa vog han fem
han vog dem alle tillige
det da var den skallede munk
han lysted mere at stride
Det da var den skallede munk
han slysted mer at spadsere
saa gik han ad skoven ud
saa listelig over den hede
Saa gik han ad skoven ud
saa listelig over de fjelde
der møtte hannem en graa trold
den kaldte man Sivord Gjælde
“Est du nu den samme munk
som gjorde de kjæmper vaande?
enten skal du skammelig flye
eller du skalt mandelig stande!”
“Endnu er jeg den samme munk
som gjorde de kjæmper vaande
ikke da vil jeg skammelig flye
men jeg vil mandelig stande”
Det første slag, den trold han slog
han slog den munk til plade
huden mellem hans hærder sprak
hans klæder blev blodig og vaade
Det første slag, den munk han slog
han slog den trold til jorde:
“Ak, skam saa faae din skallede munk!
dine kølvehug ere saa store
Hold nu op, du skallede munk!
og slaa du mig ej mere
jeg vil give dig sølv og guld
og dertil pending flere”
Munken løb og trolden krøb
de vare endda lige høje
der viste han ham et lidet hus
med femten forgyldte fløje
Der viste han ham et lidet hus
med femten forgyldte fløje
der fik munken baade sølv og guld
til han vilde lade sig nøje
Syv ls sølv og syv læs guld
lod han til klosteret føre
han beder dem sende en anden ud
som kolven kan bedre røre
Det led da fast om aften
og solen gik til hvile
endda havde munken til klosteret
vel femten valske mile
Det led saa fast ad aften
og solen gik til jorde
endda fik munken den første ret
som abbeden kom paa bordet
Femten munke hug han til blod
for vellingen var ej rede
femten hengde han op i røg
for silden var ikke soden
Det da meldte den lille dreng
der grynen til vellingen hented:
“Hvergang munken til klosteret kommer
saa maa vi os saadant vente”
Det led fast ad aftenen
da folk skulde gaae til senge
da slog han ud abbeden det ene øje
for han ville sidde saa længe
Abbeden ud til sengen løb
han tordde ikke længere bide
det vil jeg forsanden sige
han havde baade last og qvide
Aarle om morgonen det var dag
de klokker begyndte at ringe
ikke vilde den skallede munk
hverken læse eller synge
Endda gik han op i kor
som munke og nonner var inde
ingen torde for den skallede munk
hverken læse eller synge
Saa gjorde de den abbed saa from
alt til en munk med alle
saa blev da sat den skallede munk
til abbed over dem alle
Saa holdt han det kloster ved magt
i tredive vintre og flere
saa døde da den skallede munk
en abbed med stor ære
