Orm Ungersvend er yngste sønn av Irlands konge Sigfred som Tord af Valland hadde drept. Den unge kjempen tar utfordringen danne-kongen gir sine menn, å bekjempe Berner Rise som vil ta hans datter og halve kongeriket.
For å klare det må han få tak i den avdøde farens sverd Birting som ligger i graven med ham. Her får vi forståelse for hvor viktig våpenet var for en mann, de las ned i haug med sin eier.
Orm truer sin far som rekker ham Birting på det villkor at han hevner drapet. Ungersvennen holder hva han lovet, og i den ujevne kampen med Berner vinner den lille mot den større og får kongedattera og halve riket. Bryllupet holdes på Hjelmer øy, og skogen stander al uti blomster.
Samme historie fortelles også i en annen vise.
Det var høien Berner Rise han voxte over alle mure
han var galen og aldrig vis
ingen mand kunde hannem styre
-Men skoven stander alt udi blomster
Han var galen og aldrig vis
og ingen mand kunde hannem raade
men havde han længe i Danmark blevet
da hade det været stor skade
Det var højen Berner Rise
han binder sit sværd ved side
saa rider han til kongens gaard
som kjæmper monne slaae og stride
Det var højen Berner Rise
han gaaer for kongen at stande
“Du skal give mig datter din
og brev paa halve dine lande
Hil sitte I Danner-konning
alt over Eders brede bord!
I skal mig Eders datter give
og skifte med mig Eders jord
Enten skulle I mig Eders datter give
og dele med mig Eders land
eller skal I flye mig af Eders kjæmper
som mig tør i kredsen bestande”
“Ikke fanger du datter min
ikke brev på hælften mit land
vel skal du faae den kjæmpe god
med dig tør fægte for haand”
Det var Danner-konning
han svøber sit hoved i skind
saa ganger han i højeloft
for alle kjæmper ind
Det var Danner-konning
han ganger ad borgstuen frem
“Hvilken af Eder, I danske hofmænd!
vil vinde denne jomfru saa ven
Her sidde I alle mine kjæmper
saa mange som jag giver brød
hvo vil mig paa Berner hævne
og taale for mig den nød?
Hannem vil jeg give kjær datter min
og han skal bære den pris
hvo tør vove den haarde gang
i kredsen med Berner Ris”
Alle da sadde de kjæmper stille
og ingen tørde svare et ord
foruden Orm hin Ungersvend
han sad allernederst til bord
Foruden Orm hin Ungersvend
han sprang over breden bord
det vil jeg forsanden sige
han talte et manddoms ord
“Vil I mig Eders datter give
og skifte med mig Eders lande
da vil jeg den kjæmpe være
i kredsen den helled bestande
Vel vil jeg Eders datter vinde
og ene forhverve den pris
jeg tør vove den haarde gang
i kredsen med Berner Ris”
Det var højen Berner Ris
han sig over axel saae:
“Hvem er os denne mysseling
disse bøse ord komme fra
“Jeg er ingen mysseling
dog monne mig du saa kalde
min fader heder kong Sigfred
han boer i bjerget med alle”
“Er kong Sigfred din fader
du er hannem ikke ulig
du est vel snarlig voxen
ikke mer end paa femten aars tid”
Det var sildig om aftenen
der solen ganger til hvile
da lyster hannem Orm Ungersvend
alt til sin fader at ride
Det var sildig om aftens tid
de svenne rider heste til bække
da lyster hannem Orm Ungersvend
sin fader af søvne at vække
Det var Orm hin Ungersvend
han klapper paa bjerget saa hardt
det var meget stort under
at bjerget ikke faldt med fart
Det var Orm hin Ungersvend
han støder paa bjerget med liste
det revned ved mure og malmerstene
det nederst i bjerget rysted
Det meldte Orm Ungersvends fader
i bjerget som han laae:
“Maa jeg ikke med freden være
udi den mørke vraa?
Hvo vækker mig saa aarle
og gjør mig saadan men?
kan jeg ikke med freden være
alt under haarden sten?
Hvo djerves paa mit bjerg at bryde
og hvo gjør mig denne møde?
Det vil jeg forsanden sige
han skal for Birting døe”
“Jeg er Orm Ungersvend
kjær fader! Din yngste søn
jeg kommer til dig udi min nød
du vide mig gjerne min bøn”
“Est du Orm Ungersøn
en kjæmpe rask og snild
ifjor gav jeg dig guld og sølv
saa meget du have vilde”
I fjor gav du mig guld og sølv
jeg algter det ikke ved pennings verd
i aar vil jeg have Birting
det er saa godt et sværd”
Du fanger ikke af Birting
at vinde saa ven en mø
før du haver været paa Irland
og hævnet din faders død”
“Du skyd mig sværdet Birting op
bed mig hannem fuld vel nyde
eller skal bjerget over dig
i tusind stykker bryde”
“Da ræk her ned din højre haand
tag Birting ved min side
men bryder du bjerget over mig
du fanger baade angest og qvide”
Saa skjøt han hannem Birting op
at odden af jorden stod
“Nyder du ikke god lykke
jeg bier det aldrig bod”Nu går jag in i telefonen och tittar på alla siderna
Han rakte hannem Birting af bjerget ud
han bød hannem hjaltet imod:
“Bliv du holdig og haandestærk
at kjæmper falde for din fod!”
Det var Orm hin Ungersvend
tog Birting paa sin bag
saa listed han ad kongens gaard
udi saa fuld god mag
Det var højen Berner Rise
han blev derved saa harm:
“Det sømmer ikke nogen kjæmpe
at fægtes med et barn”
“Endog at jeg er liden
dog er jeg alligevel fast
det skeer saa tidt en liden tue
den vælter saa stort et læs”
De fægted i dage, de fægted i to
og tredje dagen til ende
Det meldte højen Berner Rise:
“Monne krigen aldrig faae ende?”
Det var Orm Ungersvend
og han sit sværd uddrog
og det var højen Berner Rise
han af i knæene hug
Saa højt raabte Berner Rise
og han tog til at gjælde
“Det var aldrig nogen kjæmpesæd
hinanden saa nederligt at fælde!”
“Jeg var lav og du var høj
vi vare baade kjæmper stærke
jeg hug dig af udi knæene
jeg kunde ikke længer række”
Det var Orm Ungersvens
tager Birting paa sin bag
saa gaaer han til strande
udi saa fuld god mag
Det var Orm Ungersvend
han ganger paa hviden sand
Det var Tord af Valland
han kommer der seglende for land
Det meldte Tordaf Valland
stod fremmerst i den stavn:
“Hvo er denne liden mand
som gaaer paa hviden sand?”
“Jeg er Orm hin Ungersvend
en kjæmpe bold og fin
jeg vog højen Berner Ris
han var kjær morbroder din”
“Vog du højen Berner Rise
allerkjæreste morbroder min
da vog jeg Irlands konning
han var kjær fader din”
Det var Tord af Valland
han sprattet op muld med sværd:
“Du fanger aldrig for din faders død
enten pending eller pendings værd”
Det var Orm Ungersvend
tog Birting i sin haand:
“Da skal jeg have for min faders død
en saa velbyrdig mand”
Det var Orm Ungersvend
han sit sværd uddrog
og det var Tord af Valland
han hovedet afhug
Først tog han Tord af Valland
og saa hans mange svenne
Saa ganger han til kongens gaard
alt til den jomfru saa vænne
Det var Orm Ungersvend
han tog den ædling i arm
“Nu er I min, skjønne jomfru!
jeg lidte for Eder den harm”
Det springer nu saa vide
saa vide om Hjelmer ø
at Orm haver sit bryllup gjort
og hævnet sin faders død
-Men skoven stander alt udi blomster
