Her virker det som visa er en variant av den foregående, og like er de i det meste, men Vedel lar den gravlagte Sigfred, Orms far, si i vers 18: Uden du hævner min faders død, og i neste vers hos Vedel lar han Orm svare: Gjerne vil jeg hævne Eders faders død.
Syv har forandret dette i sin utgave. Men om originalet er riktig, skulle Orm hevne drapet på Ragnar Lodbrok, Sigfreds far, konge av Irland. Nu er persongalleriene i disse visene ikke tilforlitelige, men i den første av disse to om Orm hevner han jo med Birtings hjelp faren eller farfaren med å ta livet av en Tord som kom fra Irland. Det er lov å spekulere.
Det var højen Berner Rise
han var saa stort et uhyre
han var grum og dertil led
ingen mand kunde hannem styre
-Men skoven staaer al i blomster
Det var højen Berner Rise
han lader de breve skrive
og sender han dennem Danner-konning
og lader ham saa tilbyde
“Jeg siger dig Dannerkonning!
alt om jeg er en mand
du skal give mig datter din
om du vil eje dit land”
Det da meldte Dankonning
svarede han saa dertil:
“Jeg giver hannem aldrig min datter
det gaae hure Herre Gud vil”
Det var Dannerkonning
han sad over breden bord
han klaged sin vaande saa haardelig
alt for sine kjæmper god
“Er her nogen af mine mænd
mig vil over Berner hævne
da giver jeg hannem datter min
dertil halv mine lande”
Alle da sadde de kongens mænd
de talede ikke et ord
foruden Orm Ungersvend
han fuldvel svare torde
“Vil I give mig den jomfru fin
og dertil rige og land
da vil jeg vove mit unge liv
alt for den lilievaand”
Det var højen Berner Rise
han sig over axel saae:
“Hvo er os denne mysseling
denne kamp vil tage sig paa?”
Jeg er ingen mysseling
endog du mig monne kalde
kong Sigfred hedte min fader
den lede lindorm hannem fælde”
“Var kong Sigfred din fader
hvor finder man kjæmper slig
alt est du bradelig voxen
du seer hannem ikke ulig”
Det var sildig om aftenen
der natten den drev paa
da lysted Orm Ungersvend
ud til bjerget at gaae
Han klapped paa bjerget
det revned i haarden hald
det hørte han inde i bjerget laae
saa højt det i bjerget gjaldt
“Hvo klapper her paa bjerget
vækker mig af søvn saa haard
kan jeg ikke med freden ligge
under den sorte jord?”
“Det er jeg Orm Ungersvend
allrekjæreste sønnen din
saa gjerne bedesjeg hjelp af dig
allerkjæreste fader min
Jeg haver visset mig en kamp
med Berner Rise den stærke
du dele med mig det beste sværd
som er udi Dannemark
Ikke vild jeg dit hvide sølv
ikke heller dit guld saa rød
jeg beder saa gjerne om Birting
at vinde saa ven en mø”
“Du fanger ikke mit gode sværd-
er lagt i guld saa rød
uden du hævner din faders død
blev dræbt på Gramer ø”
“Gjerne jeg hævner min faders død
vidste jeg hvo hannem slog
eller jeg vil vove mit liv derpaa
og aldrig mere til Eder gaae
Men kan jeg ikke Birting faae
og maatte dette sværd ej nyde
da skal jeg slaae den haarde stenhald
og bjerget over dig bryde”
Han skjød hannem kloben og hjaltet frem
og ynskte hannem lykke i haand
“Bliv du heldig og hænde stærk
og værge dig som en mand”
Der han havde faaet det gode sværd
var han i hjertet fro:
“Nu hjelpe mig Gud i himmerig
jeg sejren vinde maa!”
Saa glad var Orm hin Ungersvend
der han fik Birting i hænde
han hug tre alne i haarden sten
det ikke i Birting kjendte
Det var Orm Ungersvend
gaar sig i borgerstuen ind:
“Hvor er nu de gode hofmænd
iaftes vare saa bøse i sind?”
Alle da sadde de kjæmper stille
og ingen torde svare et ord
foruden højen Berner Rise
han sprang over breden bord
De skreve kredsen paa den jord
som de skulde baade i gaae:
“Er det ikke andet for en mand
mod mig i striden skal gaae?
Hør du Orm, du liden mand
alt hvad jeg siger dig
veed du noget af Birting
du dølge det ikke for mig!”
“Hvad skal jeg af Birting vide?
min fader er i bjerget død
havde jeg ellers Birting
han kunde vel hjelpe i nød”
“Men du haver ikke din faders sværd
da agter jeg lidet din komme
gak af kredsen du usalige dreng!
det ganger dig lidet til fromme
Ikke passer jeg paa Birting selv
du kan til mig ikke række
jeg vil fælde dig det første slag
din hals i to skal knække”
Det svared Orm Ungersvend
han var saa fri udi hu:
“Da skal jeg hugge dig i dine knæ
om jeg ikke højere kan naae”
Det var Orm Ungersvend
han kasted sværdet om med alle
han hug Berner af i knæ
at han til jorden mon falde
“Nu haver jeg været i atten strid
i flere og ikke færre
aldrig var det kjæmpesæd
saa nedelig kjæmper at saare”
“Du Berner! Lad dine store ord
og nu est du min fange
jeg holder for dig den jomfru skjøn
uden du kunde bedre gange”
Der han havde vejet den lede jette
da længtes hannem hjem til lande
der mødte hannem baade gjord og alf
alt paa den hvide sande
“Velkommen favre unge svend
udaf de østre lande
hver du intet om Orm spurgt
om han er vorden mand?”
“Ikke er det længe jag hannem saae
alt til den ridderstævne
da svor han om den øverste Gud
han skulde sin faders død hevne”
Det var ungen hr. Alf
han stødte op muld med sværd
“Aldrig fanger Orm for fader sin
enten guld eller pendings værd”
“Gud undte Gud den sejr at vinde
af Berner Rise den lange
end maa han hevne sin faders død
baade guld og pending at fange”
Det da meldte Gjord og Alf:
“Siger du det forvist
at Orm haver Berner slagen
vi vilde hannem ikke miste”
“Est du Gjord og est du Alf
I dølge ikke Eders navne
Ihaver slaget min fader ihjel
hans død saa vil jeg hævne”
De droge ud deres hvasse sværde
kjæmper saa vare de gode
de fægtede vel i dage tre
saa vidt da randt deres blod
Det da svared den havfru
hun talte saa godt et ord:
“Hør du Orm Ungersvend!
dit sværd det er forgjord
Du kast dit sværd tre gange omkring
du stik det siden i jord”
Avedt kasted han han sværdet omkring
han lydte det qvinde-ord
Den fjærde dag af qvelde
der klokken var ved fem
da slog Orm de kjæmper to
drog saa til sit land hjem
Det var Orm Ungersvend
kom ind i Dannerkongens gaard
de toge mod hannem med hæder og ære
baade kongen og alt hans raad
Der var glæde over al den gaard
saa favrt at lyde derpaa
Dannerkongen gav sin datter bort
Orm Ungersvend hende tog
-Men skoven stander alt i blomster
