Sivard han haver en fole
og den er alt saa spag
han vandt stolt Brynild af Klarbjerget
det skjedde om lyse dag
-Kongens søn udaf Danmark
Hende ridde til baade riddere og svende
og helst udaf de bedste
ingen af dem det bjerg kunde stige
den stolte jomfru at fæste
Det bjerg var baade højt og glat
hendes fader lod hende der sætte
den svend var ikke i verden til
han vilde unde hende til ægte
Kom der bud til Dankongens hof
at til de kjæmper stærke
om der var nogen der vove torde
at prøve de gode hofværke
Den ene sagde til, den anden fra
Sivard tog bladet fra munde
han sagde:”jeg prøver min unge fole
om jeg kunde Brynild vinde”
Han red bort, den vej var lang
den sti var meget værre
Sivard han saae det Klarbjerg kjønt
hvor jomfruen var indesperret
Saa tog han bort stolten Brynild
udi saa lette mag
han gav hende bolde herr Nielus
i godt staldbroderlag
Stolten Brynhild og stolten Signild
de høviske jomfruer baade
de gingo dennem til strande
deres silke de der udtoede
“Hør du, stolten Brynild!
og kjæreste søster min
hvor fik du de guldringe
du bær paa finger din?”
“Saa fik jeg de guldringe
jeg bær paa finger min
dem gav mig Sivard Snarensvend
da han mig fæsted til sin”
“Og haver dig Sivard Snarensvend
dennem givet til fæstensgave
han haver dig lovet herr Nielus
i godt staldbroderlag at have”
Det første Jomfru Brynild
den tiende monne faae
da gik hun sig i højenloft
af harme syg hun laae
Det var stolten Fru Brynild
fik sot og syg hun laae
det var bolde herr Nielus
han gaaer hende til og fra
“Hør du, aller kjæreste Brynild!
saa bange er mit sind
vedst du nogen gode raad
for sot og sygdom din?
Er der noget i verden til
der du kunde bod af faae
du skal det have fuld det end koste
alt guld jeg mon aae”
“Jeg ved i verden til sygdom min
aldeles ingen raad
uden jeg fanger Sivard Snarensvends
hans rene hjerteblod
Der er intet i verden til
der lindre kan min pine
uden jeg faaer Sivard Snarensvends
hans hoved i hænderne mine”
“Hvor skal jeg Sivard Snarensvends
hans gode hjerteblod faae
hans hals er haard som blanken jern
der bider ej sværd oppaa”
“I sige I trænger saa mangelund
I skulle en kamp bestaae
men naar I bliver det mægtig
I hugge ahm hovedet fra”
Og det var bolde herr Nielus
svøber han sig udi skind
saa gaaer han i højen loft
for Sivard, sin staldbroder, ind
“Hør du gode Sivard Snarensvend!
du laane mig dit sværd
jeg skal mig i leding ride
og drage i herrefærd”
“Gjerne jeg laaner dig mit sværd
som heder Adelring
du kommer aldrig i den strid
at dig skal nogen mand tvinge
Mit gode sværd hedder Adelring
og det kanst du vel faae
men vogt dig vel for de blodige taarer
under hjaltet monne staae
Du vogte dig for de blodige taarer
og de ere alle røde
rinde de ned ved fingrene dine
da bliver du slagen tildøde”
Opstod bolde herr Nielus
saasnart det sværd uddrog
det var Sivard Snarensvend
han hovedet afhug
Saa tager han det blodige hoved
under sit skarlagens skind
saa ganger han i høje loft
for stolten Fru Brynild ind
“Her haver du det blodige hoved
du monne saa eftertraae
for din skyld vog jeg staldbroder min
det qvæler mit hjerte saa”
“Læg I nu det blodige hoved
fra Eders skarlagens skind
I ganger i seng, kjære herre min!
alt under saa hvid en lin”
“Ikke er jeg saa lystig og fro
det tør du ikke tænke
du varst mig saa stor en aarsag
min tro og ære at krænke”
Det var bolde herr Nielus
og han sit sværd uddrog
det var stolten Fru Brynild
han alt istykker hug
“Nu har jeg vejet min kjære staldbroder
og saa min stolte frue
end skal jeg veje den tredje
det haver jeg nu i hue”
Saa satte han sit gode sværd
alt mod den haarde sten
at odden vendte i hjerterod
det gjorde ham dødsens men
End var det saameget ilde
den jomfru blev nogentid fød
at slige to ædelige kongebørn
for hendes skyld bleve forødt
Nu vil jeg raade hver ærlig mand
til prikke sig at besinde
vel er mands svig og snig behende
qvindelist haver ingen ende
Hun leer med mund naar hun vil lee
og græder naar hun vil græde
hun giver dig ord og snak i værd
naar hun dit hjerte vil bede
Hvad hun er krank eller vel tilpas
du tro hende vel tilmaade
Herr Nielus gav det ikke i agt
thi ramte ham deraf skade
-Kongens søn udaf Danmark
