Her møter vi kjempen Helled Haagen som merkelig nok overlever et banesår som han utsettes for da søsteren Grimhild har oppfordert kjempene sine til å stri med ham.
Deretter vinner han den midjesmale jomfruen som han får en sønn med før han drar til Bern og de andre danske kjempene som befinner seg i Lombardiet.
Grimhild sulter i hjel.
Det brister i logikken her og der i visa hvilket Nyerup forklarer slik: Thi ligesom barnet tegner vinduer og tagstene med megen flid, ubekymret om huset staaer skjevt eller lige, eller hvad forhold der er imellem dette og hine biting; saa hænge ogsaa i historiens barndom, anekdoter og smaa-omstendigheder ulige fastere i hukommelsen, end personernes forhold til hinanden, eller begivenhedernes sted, tidsfølge og sammenhæng.
En tanke å ta med seg både i lesing og bruk av middelaldervisene. I en illuminert krønike ( Kalt Køningsberg-chronicle ) som er kopiert mellom 1400-1500- tallet etter en arketyp fra før 1300-tallet, kan vi blandt annet se hverdagsliv i østslavisk område i dette tidsrummet. Det svenskfødde ekteparet Ingvar/Igor ( sønn av vikingen Rurik ) og hustruen Helga/Olga rådde fra Kiev et ekspansivt område, og da Igor døde drept under inkrevning av skatt, hevnet hustruen sin mann på de mest utspekulerte og brutale sett. Begge var født før år 900 vår tidsregning så tiden Vedels og Syvs viser forteller om sammenfaller i tid om ikke i rum.
Bild viser Helga/Olga som nu er helgen i Ukraina.
Det var stolten Grimhild
hun lader mjøden blande
hun byder til sig de raske riddere
af alle fremmede lande
Hun bad dem komme og ej dvæle
til orlog og til krig
der var det Helled Haagen
forlod sit ungen liv
Det var Helled Haagen
vanker ud alt med den strand
fandt han da den havfrue
som hviltes paa hviden sand
“Held dig! Held dig! Kjære havfru
du est et konstig viv
kommer jeg til Hvenilds land
kan jeg beholde mit liv?”
“Borge det haver du bolde
og meget guld det røde
kommer du til Hvenø land
der bliver du slagen tildøde”
Det var Helled Haagen
saa snart sit sværd uddrog
det var den usle havfrue
han hende hov`det frahug
Saa tog han det blodig hoved
kasted det ud for sund
skjød han kroppen efter
samledes baade paa bund
Det var Helled Haagen
han gaaer ud ved den strand
fandt han da den færgekarl
alt paa den hvide sand
“Hør du goden færgekarl!
du fører mig over sund
jeg giver dig min gode guldring
den vejer vel femten pund”
“Jeg fører dig ikke over sund
alt for dit guld det røde
kommer du til Hvenilds land
du bliver slagen tildøde”
Det var Helled Haagen
han sit sværd uddrog
det var den usle færgemand
han hovedet afhug
Han strøg guldringen af sin arm
han gav den færgemands viv:
“Den skal du have til vennegave
for færgemands unge liv”
Herr Gûnter og herr Gernot
de skjøde den snekke paa land
vred saa var dem vejret
og stærk saa var dem vand
Vred saa var dem vejret
og stærk saa var dem vand
sønder saa gik goden jern-aare
i Helled Haagens haand
Sønder gik stærken jern-aare
i Helled Haagens haand
med to forgyldte skjolde
styred de herrer til land
Der de komme til lande
der skured de deres sværd
der stod saa stolt en jomfru
hun saa alt paa deres færd
Hun var saa smal i midie
tilmaade var hun lang
kort var hun i livet
hun prøved en jomfrugang
De gaae dem til Nørborg
som porten var vant at staae
“Hvor er nu den portner
som her skulde vare paa?”
“Hvor er nu den portner
som ligger til vagt og vern
vidste jeg hveden I kommet vare
Eders bud bar jeg saa gjerne”
“Hid saa ere vi kommet
af trende tylvter land
Fru Grimhild er vor søster
nu siger jeg dig sandt”
Ind da kom den portner
og stæddes han for bord:
“Her holder to velbyrdige mænd
alt udenfor vor port
Her holde udenfor vor port
to saa velbyrdige mænd
den ene han fører en fedel
den anden en forgyldt hjelm”
“Han fører ingen fedel
fornogen herres løn
hveden de ere kommet
de ere to hertugebørn”
Det var stolten Fru Grimhild
hun svøber sit hoved i skind
saa gaaer hun i Borgegaard
hun byder sine brødre ind
“Ville I gaae i stuen
og drikke mjød og vin?
en sikeseng om I vil sove
og tvende jomfruer min
Det var stolten Fru Grimhild
hun svøber sit hoved i skind
saa gaaer hun ind i stenstuen
for alle sine kjæmper ind
“Her sidde I alle mine mænd
drikke baade mjød og vin
hvo vil Helled Haagen slaae
fast han er broder min
Hvo den pris vil forhverve
slaae Helled Haagen tildød
han skal raade for mine borge
og dor mit guld saa rød”
Til saa svared en kjæmpe
en høvding for sit land:
“Den pris vil jeg indlægge
forvist med denne fri haand
Den pris vil jeg forhverve
slaae Helled Haagen tildød
saa skal jeg raade for dine borge
og for dit guld saa rød
Dertil svared Folker Spillemand
med sin store jernstang:
“Alt skal jeg dig mærke
førend du kommer her fram”
Han slog af det første slag
femten kjæmper de saae:
“Haha Folker Spillemand!
Hvor rører du din fedelbue!
Saa slog han de kjæmper
han gjorde af dem en bro
og den var baade bred og lang
han gjorde demm stor uro
Foroven vare de huver
forneden ærter smaa
det voldte Helled Haagen
han faldt der først paa
Det var Helled Haagen
han vilde igjen opstaae:
“Nej holdt du nu, min broder!
du vedst vad sag der var
Du holde nu, min broder!
du holde saa vel din tro:
Det første du monne til jorden falde
du vilde ret aldrig opstaae”
Saa trøst var Helled Haagen
han vilde ej rygge sit ord
han stod paa baade sine knæ
der han fik banesaar
End vog han tre kjæmper
de vare ikke af de mindste
saa gik han til hammeren
sin faders skat at finde
End var lykken hannem saa blid
han fik den jomfru skjøn
det var stolten Hvenild
han avled med hende en søn
Ranke hedde den kjæmpe
han hevned sin faders død
Grimhild qvaldes af hungers qvide
hos Niflungs skat uden brød
Saa drog han af landet ud
til Bern i Lombardi
der var han hos danske mænd
og lod sin manddom tee
Hans moder hun blev hjemme igjen
af hende fik Hveen navn
bland riddere og bland kjæmper
gaaer der saavidt af sagn
