Diderik forherliges i visa av sine mannhaftige brødre og søstersønner og første delen handler i vanlig ordning om hans velde.
Men seinere vender omgivelsene og sympatien peker mer mot Olger Danske enn Diderik.
Olger var tidligere hovmann i Dideriks følge, her er Olger konge i Nørrejylland, og har fått med seg kjemper som Ulf van Jern, Helled Haagen, Iver Blaa, Orm Ungersvend og Diderik, sjøl om han er omgitt av kjemper høyere enn trær, er også på Olgers side.
Under toget mot Danmark utretter Diderik med følge ingenting, ser seg slagne og vender tilbake til Bern. Det sies også i historiene at Diderik seinere blei utdreven fra sitt rike av sin farbror kong Ermenrek.
Visa gjør Diderik litt mer mennesklig for oss.
Stærk Diderik boer sig uti Bern
med atten brødre gjæve
hver af dem haver sønner tolv
stor manddom de bedrive
-Nu stander striden norden under Jutland
Systre saa haver han femten
og hver haver sønner tolv
den yngste hun haver tretten
de ræddes ikke for deres liv
De ginge frem for Verner at staae
saa menge kjæmpekroppe
det vil jeg forsanden sige
de syntes over bøgetoppe
“Nu haver vi stridet i mange aar
mod kjæmper og riddere stærke
saa meget hører vi om Olger danske
han boer i Dannemark
Det haver vi hørt om Olger Danske
han boer i Nør-Jutland
hand lader sig krone med røde guld
han vil ikke gaae os til haand”
Sverting fik op saa stor en staalstang
begyndte dermed at true:
“Vel hundrede af kong Olgers mænd
agter jeg ikke ved en flue”
“Hør du Sverting! du sorte svend
du agte dem ikke saa ringe
jeg siger dig kong Olgers mænd
de ere saa raske drenge
De frygte ikke for glavind eller sværd
ej heller for hvassen pil
at stride det er deres meste idræt
de agte det børnespil”
Det meldte højen Bermer Ris
han tog det ord til gjemme
“Vi ride os til Dannemark
og see om Olger findes hjemme”
De droge ud af Berners land
de vare atten tusind i skare
kong Olger vilde de gjæste
og alle til Dannemark fare
Kong Diderik sender kong Olger bud
og lod hannem saa tilbyde:
“Hvad heller vil du stride med os
eller vil du skatten yde?”
Kong Olger blev saa vred i hu
slig spot kunde han ej lide
“Du beden hannem møde paa sletten hede
vi ville der med hannem stride
Skatten veed dansk mand intet af
hand plejer den selv at tage
men vilde I jo skatten hente
I skulde den ilde behage”
Kong Olger talte til kjæmper sine
han gav dem nymær tilkjende:
“Kong Diderik haver sendt os bud
at skatten vil han hente
Enten vil han skatten have
eller og striden saa haard-
ikke bliver han den første konge
der Danmark vinder i aar”
Det da svaret den kjæmpe god
alt til kong Olgers bud:
“Komme de Berner til Dannemark
de komme ikke alle herud”
Saa lystig var han Ulf van Jern
der de den tidende finge
saa lo han Helled Haagen:
“De tøved nu alt for længe!”
Det var Vidrik Verlandsøn
han blev saa glad i mod,
det sagde Orm Ungersvend:
“Vi ride den Berner imod”
“Den første i spidsen vil jeg være”
Det sagde hr. Iver Blaa
“Den sidste mad skal jeg ikke blive”
det svared hr. Kulden Graa
Kong Olger Og konning Diderik
de møttes paa den hede
de sloges af magt foruden skjemt
de vare i hu saa vrede
De sloges i dage, de sloges i tre
ingen vilde hinanden vige
de danske stridde saa mandelig
deres herre vilde de ikke svige
Blodet rinder saa stride som strøm
under bjerge og dybe dale
den skat som førre var krævet
den måtte de Berner betale
Røgen drev saa højt i sky
og solen gjordes saa rød
det var stor ynk at see derpaa
der blev saa mangen helt død
Der laae hest og hisset laae mand
der skiltes gode venner ad
de lo ikke alle til gildet kom
der stod saa hedt et bad
Det var højen Bermer Ris
han blev da saa tilsinde:
“Her lever ikke uden hundrede af vore mænd
hure skulde vi striden vinde?”
Da tog Diderik til sine ben
han saae ikke meget tilbage
Sverting glemte at sige godnat
til Bern lode de drage
Diderik vendte sig om igjen
og raabte saa højt i sky:
“Mig tykkes Bern skal være os bedst
vi faae her hverken læ eller ly
Det meldte Vidrik Verlandsøn
han holdt under grønnen lide:
“Fuld lidet skulle I rose deraf
I vare i Danmark at stride”
Den tid de droge af Bern ud
vel atten tusind de vare
fem og halvtrediesindstyve mand
kom hjem, saa føje en skare
-Nu stander striden norden under Jutland
