I denne visa sier Vedel: opregnes fast alle de gamle kjæmper som fordum tid have været navnkundige af manddoms mærkelige bedrift. Sitat slutt.
her omtales også ” ulvegridskhed og graadighed efter kjød av kristen mand i vers seks. Vi har å gjøre med hedninger fra fortiden.

Kongen råder for borgen og så for alle land
og så for mangen rasker helt
med dragen sværd i haand
-Meden kongen raader for borgen

Lad den bonde raade for sin bo
den hofmand for sin hest
kongen ud af Dannemark
han raader for borg og fæste

Konning Diderik sidder paa Brattingsborg
og seer han ud saa vide
” Ingen ved jeg i verden til
der kan være min lige”

Svarede ham Brand hr. Bifferlin
thi han hade vandret saa vide
end vil jeg vise Eder kjæmpen god
der vel med Eder tør stride

Han heder Isald konning fin
og bygger paa Bertings lande
og han haver den i følge med sig
som strider med ulve gramme

Han haver den i følge med sig
som strider mod bjørnetand
han vil intet andet æde
end kjød af kristen mand

Hver den dag i østen dages
da fersker han sin mund
med orme, padder og anden ukrud
thi han er kommen av helvedes grund

Det var Isald konning
og saa tog han oppaa:
” I tale nu til min smaadreng
bede hannem til mig indgaae”

“Hør du vakker ungersvend!
Du skal mit ærende ride
til kongen ud af Brattensborg
jeg agter med hannem at stride

Enten bed ham skatten yde
eller vare paa krig og fejde
han maa viselig vare paa et
jeg giver ham ingen lejde”

Det svared vakker ungersvend
han var saa kræng i tale
” Jeg skal føre Eders budskab frem
skulde jeg end lægges i dvale

Ind saa kom da liden smaadreng
og stedes han for bord
” Hører I det, konning Diderik
min herre haver sendt Eder ord

Enten skulle I den skat udgive
som lovet var ifjor
eller skulle I møde min herre i mark
der bliver saa stort et mord”

Ikke vil jeg den skat udgive
som jeg var aldrig vaan
førre skal jeg til Birtings land
og drage mit sværd af spaan”

Svared det Hvitting Helfredssøn
han vorde saa høit at lee
” Skulle I til Birtings land i aar
da vil jeg være paa red”

” I fjor var du paa Birtings land
og der misted du din hest
sasmænd ved Hvitting Helfredssøn
du sidder her hjemme bedst”

“Bliver jeg hjemme paa Brattingsborg
da miste jeg fod og haand
haver jeg ikke hest at ride paa
da løber jeg med af land”

De rede ud af Brattingsborg
saa mange helte tøste
der maatte stenene revne ved
og jorden under dem briste

Der red ud konning Diderik
med løven i sit mærke
derhos skinte den gyldne krone
saavidt over alle marker

Der red Vidrik Verlandssøn
han fører hammer og tang
der rede Esmer konnings sønner
de vare baade sterke og lange

Det var rigen Raadengaard
han var en kjæmpe saa sterk
det var konning Sigfred
og han førde kongens mærke

Efter fulgte Sivard Snaresvend
med pile de vare hvide
saa kom Brand hr. Bifferlin
for ingen vilde han vige

Dernæst red Helled Haagen
han var en rosensblomme
der red Folker Spillemand
med dragen sværd i haande

Der red ungen Ulf van Jern
og hannem bar hest saa skjøn
efter red ungen hr. Humble
og saa hr. Sigfreds søn

Der red Gynther og Gernot
med pilen paa spendter bue
der red Sonne Folkersøn
han var saa modig i hue

Der red liten Grimmer
med sin forgyldte brynje
der red Sejer hin raske
han ville for ingen rømme

Saa kom Mester Hildebrand
han sad saa fast paa hest
etter fulgte munk broder Alsing
han tjente disse kjæmper næst

Der red Orm unger Svend
han var saa modig i sinde
alle da vare de glade og tøst
de agted den sejer at vinde

De rede ud af Brattingsborg
som de kunde allerbedst
efter løb Hvitting Helfredssøn
thi han havde ingen hest

Og det var haarden Angelfyr
han taler til Guncelin
” Hvo som ikke anden hest kan faa
den løbe paa bare ben”

Saa længe løb han Hvitting
han blev i huen saa vred
han slog en kjæmpe af hesten ned
og satte sig op og red

Det var hr. konning Diderik
han sig tilbake saae
“Nu ser jeg den hofmand ride
som førre var vaan at gaae

Hør du Hvitting Helfredssøn!
Du giv mine ord vel gjem
du skal drage til Birtings land
og føre os skatten hjem

Jeg faaer dig Vidrik Verlandssøn
og dertil Diderik van Bern
disse er de bedste orlogsmænd
som stride med kjæmper saa gjerne”

De satte dem paa deres heste
de red saa langt ad led
det vil jeg forsanden sige
de vare i hu saa vred
-Meden kongen raader for borgen